“Hvorfor er du sur?”

– er en sætning, der ofte gør én sur – eller lettere irritabel, hvis man ikke var sur i forvejen.

Personligt hader jeg, når folk kalder mig sur, negativ eller pessimistisk, når jeg faktisk slet ikke er nogle af delene på tidspunktet. Eller.. Det gør mig ked af det. Ked af det fordi, jeg måske slet ikke var sur.

Hvorfor antager vi så ofte, at folk er noget, som de ikke er?

At være sur er en misforstået og overset reaktion i min optik, da det handler mere om de følelser, der gør en sur.

Jeg tror, at når folk reagerer ved at blive sur eller irritabel, så er det fordi, de i virkeligheden har nogle andre følelser. Måske føler de sig skuffet, kede af det, misforstået, ikke lyttet til, såret, ikke værdsat, frustreret, i tvivl, stresset etc.

I stedet for at antage, at folk er noget, som de ikke er, så burde vi blive bedre til at spørge ind til, hvordan de i virkeligheden har det, hvordan deres dag har været, hvorfor vi tænker, føler, siger og reagerer, som vi gør. Vi burde være bedre til at finde årsagerne til følelserne, for det er følelserne, der skaber reaktionerne.

Så næste gang at din kæreste, veninde eller mor snerrer af dig, så lad være med at antage, at hun er sur. Måske hun i virkeligheden bare har brug for, at du spørger ind til hendes dag og lytter.

#Duerikkedinefølelser. Du reagerer bare på dem.

Skriv et svar